Udfordringsopgaven

Fra skrot til slot

Mit projekt virker på nuværende tidspunkt lidt uoverskuelig. Jeg starter med at få overblik over, hvordan jeg skal klippe og senere samle stolen igen. 

Stolen er fra 1940'erne og har været ompolstret i 1989.

Jeg gik på biblioteket og lånte tre bøger om ompolstring og renovering af gamle møbler, disse beskrev udviklingen op gennem tiderne, dette var meget spændende.

Renæssancen:

Stilart fra 1400-1700

Renæssance betyder genfødsel, og refererede til genfødslen af de græske og romerske ideer under antikken.

- perfekte former.

- Geometriske former og matematiske proportioner.

- Mennesket blev sat i centrum.

Barokken:

stilart fra 1640-1730

Barokken kenddetegner den storslåede, selvsikre, kompakte og pralende stil.

-  opbygningen var altid strengt symmetrisk.

- Fremhævelse af bygningers midterparti. Ligeledes inden for møbler.

Rokoko:

Stilart fra 1725-1760

Rokoko var orientalsk influeret og kendetegnet ved at være elegant og graciøst, med snirklende og asymmetriske ornamenter.

- Møbler med svugne flotte ben.

- Udsmykket med marketteri og støbte bronzelag der var ciselerede og forgyldte.

- Ornamenter lignede palmegrene, muslingeskaller osv. der smeltede sammen og ligesom opløses i hinanden.

Nyklassicisme (Romatik):

Stilart fra 1750-1850

Nyklassicisme kendetegnes ved enkelhed og storhed, hvis idemæssige grundlag blev udformet af den tyske arkæolog J.J. Winckelmann.

- Budskabet var ædel enfold og stille storhed.

Art Nouveau:

Stilart omkring 1900 tallet.

Kendetegnes ved store knudrede ornamenter.

Planteornamenter bruges overalt på glas, metal, møbler osv.

Tulipan og vedbendbladet var stilartens ynglings ornament.

Denne stol er fra 1940'erne som i 1945 blev spontanismen.

Jeg har taget billeder for at følge processen. Stolen trængte virkelig til en ordentlig omgang,

Som en del af fyldet var udover skum også brugt groft savsmuld . Først tænkte jeg at der måtte have været mus i, men det var konsekvent i begge armlæn.

Sømmene var også rustet, og var nogle steder svære at få hele ud.

Det handlede om få den rå stol frem, så jeg kunne se hvor slemt det stod til.

Nu er beklædning taget af, som er udgangspunktet for at starte om polstringen, men det kræver noget tids arbejde at få alle de små søm taget ud. 

Stolens armlæn var i meget dårlig stand og jeg overvejede om de kunne laves eller skulle skiftes. Jeg kontaktede en tømre, som vurderede at træet godt kunne stabiliseres ved hjælp af ca. 10 cm. lange skruer, hvor jeg forborede for at undgå træet skulle flække.

Så jeg klar det monteringen.

Skum er svær at klippe og skære lige.

Der skulle tilpasses så sædet blev pænt at se på.

Dejligt med hjælp af  min datter som er noget mere kreativ end moren. Vi har haft et fantastisk samarbejde.

Stolbenene blev pudset og ser nu fine ud.

Så er sæde betrækket på plads, det har været af og på en del gange for at blive tilpasset. Stoffet er hæftet med små søm. 

Så blev det armlænenes tur, som med sædet så kræver det stor tålmodighed at få det tilpasset, samtidig skulle vi passe på ikke at flække træet når vi sømmede stoffet på.

Armlænene blev først beklædt med 1 1/2 cm. skum for derefter at blive omviklet med tyndt skum.

PÅ vej mod mål, syntes selv den ser rigtig flot ud. 

Vi trækker og rykker for at få det hele på plads. Vi forsøger at mønstret forbliver lige.

Så blev det ryggens tur, det er en stor udfordring. 

                Færdig

Den klæder stuen ganske pænt. 
Nu venter den bare på børnebørnene og dagplejebørnene.

Vikingemad

Vikingetiden.

Vikingetiden er fra år 800-1050 efter Kristi fødsel.

Vikingetiden er den første epoke hvor man har dokumentation for at skandinaverne drog ud i langt ud i verden. Håndværkere og handlende satte for førstegang skandinaverne på det internationale handelskort ved at være på de store internationale handelspladser.

Statsmagten manifisterede sig ved at etablere vikingeborge, velsejlende skibe, broer og veje. Landsbyerne voksende og i samme takt voksede landbruget.

Vikingerne var kødspisere med hang til porse øl.

Gennem analyser af måltidsrester i lerkar og af knogler fra store danske udgravninger kan man se kød har været en væsentlig del af vikingernes kost. Ud fra undersøgelser af skeletter kan man også  se at vikingerne i de fleste af årets måneder har haft adgang til et sundt og alsidigt forråd af ingredienser. Vikingernes kvæghold var efter alt at dømme stort, undersøgelser peger på at bonden bevidst har forøget gårdens kødproduktion gennem avl og kastration.

Vikingernes dagligdagsmad har været stuvninger med kød og grøntsager smagt til med forskellige urter. Derudover var supper, grød, vælling, kogte grøntsager, brød og forskellige typer af kød det der udgjorde hovednæringen.

Man gjorde sit bedste for at udnytte alt fra dyret, så lige efter slagtningen anvendte man blod og indvolde. De indre organer brugte man nok som gryderetter. Fedt blev afsmeltet og tarme blev renset og gemt til pølseproduktion.

Vikingerne bagte også brød af forskellige slags, man bagte på pander men man fremstillede også en slags ovne, det har ikke været helt let i de udgravninger man har gjort at se hvordan disse ovne så ud i virke.

Vikingerne har også samlet nødder og svampe, bær og frugter. Man mener at specielt æblet har haft en særstatus, da der i den nordiske mytologi fortælles om gudinden Ydun, der vogtede over gudernes magiske æbler, der sikrede evig ungdom.(Buhl, Bettina , 2010, ”Historien om danskernes mad i 15.000 år”)

Pædagogisk tiltag i forhold til jord til bord.

Med udgangspunkt i en SMTTE-model vil vi give børnene en oplevelse af hvor vigtigt det i vikingetiden var at bruge miljøet maksimalt. Vi vil give børnene en indsigt i de forskellige natursyn der hersker. Hvem er naturen til for og hvordan udnytter vi den og behandler den. Vi vil perspektivere til den dagligdag børnene kender hvor mad er en selvfølgelighed hvor de færreste kender til processerne bag, smør, ost, fedt og andre helt almindeligt forekomne varer i skabet og køleskabet.

Natursyn handler om menneskers holdning til naturen, og hvordan man kan bruge og udnytte omgivelserne, hvor natursyn i høj grad handler om etik. Det er vigtige er om naturen er til for menneskets skyld eller omvendt at naturen har en egenværdi, som vi mennesker må rette os ind efter og respektere. (Edslev, Lasse, s 269, ” Natur og miljø i pædagogisk arbejde”)

Fedt og fedtegrever

Fedt og fedtegrever er en gammel spise, det handlede om at udnytte grisen optimalt, samtidig med at man som hårdt arbejdende havde brug for mad der gav godt med energi og samtidig havde brug for at holde sig varm.

Opskrift:

Svinespæk

Løg

Æbler 

Jeg startede med at skære spækslaget i små tern, varmede dem op i gryden og for hver gang der var nok fedt smeltet hældte jeg ternede over i en si og siede fedten over i en anden gryde. Denne proces forsatte jeg med til spækternende 

Var blevet helt tørre og blev lagt på køkkenrulle. Nu havde jeg så fedtegrever der bare lige skulle have et let strøg salt.

Fedten i gryden ved siden af blev tilsat æbler og varmede igennem, så siede jeg igen og varmede igen med løg, da jeg gerne ville beholde løgene i fedten.

Fedten blev hældt i skål og sat  på køl.

Spækslagene skulle skæres til små tern.

Så er de klar til at komme i gryde 1, jeg vekslede mellem to gryder den ene havde jeg sat en si over.

Tålmodighed  er en del af processen, og den lidt dårlige fedt lugt.

Der skulle tilsættes løg

 Tern til afdrypning af fedt.

Klar til at medbringe til familie påskefrokosten 

Retten var en succes, da de fleste ved bordet syntes den smagte fantastisk, med undtagelse af min mand der elsker fedt under pålæg. Han syntes at kogeprocessen havde lugtet af døde dyr og havde svært ved at abstrahere fra det.

HA HA synd for ham.

Pærevælling:

Opskrift:

6 pærer

2 kopper vand

2 skefulde honning

1 kop knækkede byggryn( jeg kunne kun få ruggryn)

4 kopper mælk

lidt salt

Jeg har tilsat lidt vanille.

Alle ingredienser. 

Mælk og gryn sættes til at simre let i ca. 30 min.

Pæreren skrælles og halvveres. 

Pærerne kommes i en gryde med 2 skefulde honning og koges halv møre.

De færdigkogte pære, skæres i mundrette stykker. 

Saften og pærerene kommes i vællingen og koges let.

UHM... det smager vældig godt og dufter skønt.

Jord til bord og æstetik

En hyggelig måde at servere frugt og grønt på.

Jeg købte tre squash og udhulede dem, skar hjul af gulerødder og så var det bare at bruge fantasien.
Squashen kunne holde et døgn, så dagen efter var toget igen på banen men denne gang til frugt.

TOG er det store hit, så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk. I år blev karsen sået i Thomas Tog

De tre store på  2,5 år klare næsten at male det hele selv, men lille Celina på 1,5 år måtte lige have lidt hjælp, men oplevelsen og maling på fingrene var også et hit hos hende.

Stor koncentration

Så skulle der pyntes med fjer i flere farver.

Klat til at så karse

Jubii hvor flot

Biotopopgave 6

Biotopopgave 6 

Naturfænomener:

Jeg har valgt at se på to forskellige naturfænomener, det ene er det som har optaget en hel befolkning og som også var et tema i nyhederne og er et naturfænomen som kun kan opleves når det lige finder sted, man kan selvfølgelig opleve det ved at google det, men som en naturlig oplevelse er det en sjældenhed. Derudover har jeg valgt at arbejde med vand, men ud fra hvad  der er flydere og hvad der er dykkere. Min målgruppe vil for begge opgave være de ældste børn i en børnehave, det vil sige de børn der fysisk og kognitiv har en større forståelsesrammer og selv vil kunne fremstille enkelte produkter.

Hvad er naturfænomener:

Naturfænomener er noget der sker uden for menneskers magt. Det kan være vulkaner, jordskæl, når fuglene trækker mod syd ( sort sol), orkaner, tyfoner osv., men også forståelse at tyngekraften, lydbølger.

Hvordan arbejder vi med naturfænomener:

Elfstrøm skriver at børn lige som forkere, udforsker, undersøger og og eksperimentere for at finde svar på videnskabelige spørgsmål. Men for at de kan få informationen til at hænge sammen med deres egne erfaringer er det godt at de har andre at dele disse oplevelser/erfaringer med.Det er også godt at de kan skabe en sammenhæng med tidligere eller tilsvarende oplevelser, for at forstå f.eks fysiske, kemiske eller biologiske processer. For at opnå størst viden er det godt at tage udgangspunkt i at begynde hvor de er nysgerrige og at de ser at hverdagen indeholder mange fænomener, der høre til under et naturvidenskabelige emneområder. (Efstrøm, Angala m.fl. s7).

Planlægning af naturvidenskablig didaktisk forløb:

Jeg vil udvælge et model, i dette tilfælde SMTTE-modellen, derudover vil opbygningen af forløbet karakeistre sig ved at børnene bedst lærer sig naturvidenskab ved at udføre deres egne undersøgelser. Det vil være selve aktiviteten der vil være i fokus, hvor børnene så skal udforske og undersøge det er en undervisnings form der internationalt ofte går under betegnelsen "Inquiry Based Science Education". Ifølge Judith og Normann Ledermann(2004) didaktikere inden for naturvidenskab, indebærer denne form for undervisning at børnene får lov at stille deres egne spørgsmål, planlægge deres egne undersøgelser, anvende naturvidenskabelige metoder og tolke deres egne resultater. Dette vil i mit projekt være styret lidt mere af pædagogen men med udgangspunkt i børnenes øjeblikkelig situation og engemangt.  (Efstrøm, Angala m.fl. )

Jeg vil hjælpe børnene med at arbejde ud fra flere trin.

• formulering af problemet (Hvad flyder og hvad synker)
• Observation. ( Fylde et kar med vand, fremstille eller anvende forskellige ting og lade det dumpe ned i vandet)
• Formulere en hypotese. ( hvad TROR vi flyder og hvad TROR vi synker).
• Indifikation og kontrol af variabler: ( tung og let)'
• Afprøvning af hypotensen
• Indsamle data.
• Tolkning af data. ( havde størrelsen en betydning, var det materialets art elller ?)
• Konklussion.

 (Efstrøm, Angala m.fl.s. 10 )

SMTTE-model

• Sammenhæng:De store børn i børnehaven 5-6 år.. Vand, og rekvisitter, 
• Mål: Give børnene et kendskab til hvorfor noget flyder og noget synker. Hvordan kan et tungt skib sejle uden at synke.
• Tegn: Sanseindtryk, hvordan finder børnene en forståelse for hvad der kan f.eks holde ting oppe.Glæde og undren.
• Tiltag: Jeg vil bede børnene medbringe ting hjemmefra som de tænker vil enten flyde eller synke, og så vil vi eksperimentere med det og arbejde ud fra de tidligere omtalte trin.
• Evaluere:her vil børnene og jeg se på forløbet. Jeg vil som pædagog i forløbet registrere hvad jeg observere, og sluttelig samle op om noget skulle have været anderledes. 

Jeg vil i hele forløbet rette til i tiltag ud fra de tegn jeg observere.

Sten indsamlet ved en tidligere friluftstur. (mon de flyder eller synker)

Kan sne mon flyde?

Eller hvad sker der med sten?

Jeg vil sammen med børnene lave et papir skib.

Vi starter med et stykke papir.

Det foldes på midsten

....og bøjes ind i bege hjørner

så foldes begge flapper om på hver side og nu har vi en hat.Så skal enderne bare foldes.

Et færdigt skib..... nu må vi om det kan sejle.

Eksperiment:

Vi fylder et badekar og tester forskellige rekvisitter af forskellige materialer som børnene medbringer.


 Materiale                             flyder                             synker

Vinprop                                     x
papirskib                                   x
Sten                                                                                    x
Sugerør                                     x
Plastikkrus                                x(uden vand)                   x (når det er fyldt med vand)
Legedyr                                    x                                      
Vaskeklud                                                                         x ( når det har optaget vand)
Byggeklods                              x
Plastiktallerken                        x

Det samlede projekt skulle gerne give børnene en fornemmelse af massefylde.

Viden om vands massefylde:

Vi ved at en genstand der ikke er vandsugende kan enten flyde eller synke hvis man ligger den i vand.
Når man kender massefylden (densiteten) af vand som er 1000 kg/m2, så siger man at genstande med en højere massefylde end vands vil synke og omvendt genstande med en mindre massefylde end vands vil synke. Genstande med lige præcis den samme som vand, vil det afhænge af bevægelser og temperaturer i vandet om den synker eller flyder.
Flydeevnen kan også afhænge af om genstandene indeholder luft.
(http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/synkeflyde/)

Billeder af projektet:

Solformørkelse

Hvad er solformørkelse:
Solformørkelse er en sjælden oplevelse i år skete det d. 20. marts 2015 om formiddagen.Næste solformørkelse ventes først i Skandinavien i år 2126.
Månen glider langsomt ind foran solen, og får dag til at blive til nat for en meget kort stund, denne varede højst 2 minutter og 47 sekunder. En solformørkelse sker når månen placere sig præcis mellem solen og jorden.Når formørkelsen er total dækker månen hele solskiven. Solen er 400 gange større end månen men da afstanden også er 400 meter vil månen kunne skygge for hele solen.(http://illvid.dk/universet/solen/solformoerkelse-rammer-europa)

Jeg vil i et pædagogisk forløb læse om solformørkelse, og også vise film på nettet inden jeg vil tage børnene  med ud og få oplevelsen live. Jeg vil på forhånd have købt de rigtige briller og børnene vil blive informeret om ikke at tage brillerne af under formørkelsen. Vi vil lege med lys og lave skygger og ad den vej få en forståelse af hvad det er der sker på himlen.
Jeg vil lade dem tegne en sol og så ved hjælp af at klippe en pap-måne prøve at lade månen køre ind over solen og ad den vej se solen være gemt af månen.

Hver måned rotere månen hele vejen rundt om jorden, for at en solformørkelse kan ske. Når det ikke sker hver måned skyldes det at månens bane hælder en smule i forhold til jordens banen om solen. så det er kun under særlige forhold at solformørkelsen foregår.

 Her er månes på vej ind over solen og om kort tid sker formørkelsen.

Nu er der total formørkelse, kun en meget svag lys stribe ses

Så er månen passeret.